Om os
Fjernvarmekunder på Nordals, der står sammen
FFNA – Fair Fjernvarme Nordals er vokset ud af en gruppe lokale borgeres arbejde for rimelige fjernvarmepriser, gennemsigtighed og ansvar. Vi er selv berørt af fjernvarmesagen og kender den usikkerhed, som de høje varmeregninger skaber.
Sådan begyndte det
Fra mange spørgsmål til en gravergruppe
Det begyndte i sommeren 2025, da SONFOR varslede nye prisstigninger. De rejste en lang række spørgsmål – og vi ville have svar.
Den 30. juni 2025 oprettede Søren Østergaard Facebook-gruppen “STOP fjernvarmepriserne på Nordals”, og på få uger samlede den over tusind utilfredse forbrugere. Den 16. juli blev gravergruppen stiftet. Siden har den gennem ugentlige møder og mange frivillige timer arbejdet sig ned i fjernvarmesagen på Nordals.
Vi er syv borgere, der har søgt aktindsigt, gennemgået budgetter, regnskaber og referater og stillet spørgsmål til SONFOR, Sønderborg Kommune og relevante myndigheder. Vi har undersøgt økonomien bag fjernvarmeprojekterne, grundlaget for priserne og de beslutninger, der har ført os hertil. Undervejs har vi delt vores viden og forsøgt at gøre en kompliceret sag forståelig for dem, der i sidste ende betaler regningen.
Men det er ikke nok at pege på problemerne, hvis ingen handler på dem.
Efter mere end et års arbejde må vi konstatere, at vi stadig mangler konkrete løsninger for forbrugerne. Vi kan finde dokumenterne, stille spørgsmålene og holde sagen fremme. Men som en lille, uformel borgergruppe har vi ganske enkelt ikke tilstrækkelig slagkraft.
Derfor tager vi nu næste skridt og stifter FFNA – Fair Fjernvarme Nordals.
Med foreningen samler vi borgernes opbakning og skaber et fælles grundlag for at føre sagen videre. Flere medlemmer giver os en stærkere stemme og mulighed for at samle midler til juridisk og anden faglig bistand. Det skal gøre os bedre rustet til at få undersøgt forholdene og forfølge forbrugernes interesser.
Vores historie
Fra Facebook-gruppe til forening
På få uger gik et enkelt opslag fra at være en lokal frustration til at samle tusindvis af fjernvarmekunder på Nordals. Her er de vigtigste milepæle.
- 2025
27. juni
SONFOR varsler prisstigning
De faste afgifter stiger kraftigt fra 1. oktober 2025.
30. juni
Facebook-gruppen oprettes
Søren Østergaard opretter gruppen “STOP fjernvarmepriserne på Nordals”.
16. juli
Gravergruppen stiftes
Syv medlemmer går i gang med at gennemgå tal og dokumenter – og flere inviteres med.
14. august
Kundemødet afholdes
Op mod 1.000 fjernvarmekunder var tilmeldt SONFORs kundemøde i Nordals Idrætscenter – et møde med flere spørgsmål end svar.
- 2026
26. maj
SONFORs generalforsamling: 2,6 mio. kr. bliver ikke sendt retur
I november 2025 lovede SONFOR at sende 2,6 mio. kr. retur til kunderne. På generalforsamlingen meddeler bestyrelsen, at pengene alligevel ikke bliver udbetalt.
24. september
Fair Fjernvarme Nordals stiftes
Vedtægterne vedtages, og den første bestyrelse vælges på den stiftende generalforsamling.
Vil du se hele forløbet – med SONFORs beslutninger, fusionsundersøgelsen og de 2,6 mio. kr.?
Se hele forløbet i sagen →Vores mål
Vi arbejder for
01
Fair priser
Fair fjernvarmepriser og en rimelig fordeling af regningen.
02
Åbenhed
Åbenhed om økonomien, aftalerne og beslutningerne bag priserne.
03
Indflydelse og ansvar
Reel forbrugerindflydelse og ansvar hos dem, der træffer beslutningerne.
04
Rimelige vilkår
Rimelige vilkår for fjernvarmekunderne, herunder ved udtrædelse.
Graverarbejdet fortsætter
Vedholdende – og på forbrugernes side
Foreningen bygger videre på den viden og det engagement, vi allerede har samlet, og giver flere mulighed for at være en del af indsatsen.
Vi kan ikke love en hurtig løsning eller lavere priser fra den ene dag til den anden. Men vi vil arbejde vedholdende for, at forbrugernes spørgsmål bliver besvaret, og at vores bekymringer bliver omsat til handling.
- Vi vejleder medlemmerne om priser, prisfordeling og udtrædelse.
- Vi går i dialog med SONFOR, kommunen, myndighederne og andre relevante aktører.
- Vi skriver høringssvar og klager, når der er grund til det.
- Vi har juridisk rådgivning fra advokatfirmaet DreistStorgaard, som rådgiver foreningen i konkrete sager.
- Vi undersøger alle muligheder – også de juridiske – for at varetage medlemmernes interesser.
Bestyrelsen
Folkene bag foreningen
Bestyrelsen blev valgt på den stiftende generalforsamling den 24. september 2026 og har konstitueret sig med formand, næstformand og kasserer. Tre medlemmer er valgt frem til generalforsamlingen i 2027 og fire for halvandet år, så bestyrelsen ikke udskiftes på én gang.
Peter Gravesen
Formand
Nordborg
Valgt for 1½ år
Søren Østergaard
Næstformand
Svenstrup
Valgt for 1½ år
Casper Olsen
Kasserer
Guderup
Valgt for 1½ år
Janne Søgnen
Bestyrelsesmedlem
Guderup
Valgt til generalforsamlingen 2027
Jørgen Jørgensen
Bestyrelsesmedlem
Lavnsby
Valgt for 1½ år
Kaj Maagaard
Bestyrelsesmedlem
Havnbjerg
Valgt til generalforsamlingen 2027
Kim Pfeffer
Bestyrelsesmedlem
Svenstrup
Valgt til generalforsamlingen 2027
Revisorer
Thomas Phillipsen
Revisor
Randi Rasmussen
Revisor
Du kan skrive til bestyrelsen på info@ffna.dk.
Stiftet
24. september 2026
Hjemsted
Nordals, Sønderborg Kommune
Formand
Peter Gravesen
Bestyrelse
7 medlemmer og 2 revisorer
Juridisk rådgiver
DreistStorgaard Advokater
Forsyningsområde
SONFOR Varme på Nordals
Kontakt
CVR-nummer
46805984
Giv forbrugerne større slagkraft
Meld dig ind i FFNA, og vær med til at give fjernvarmeforbrugerne på Nordals større slagkraft.