Skip to main content
Menu

Bliv medlem

Støt kampen for fair fjernvarme

Jo flere vi er, desto stærkere står vi over for SONFOR. Dit medlemskab betaler for foreningens arbejde og for rådgivning, når vi har brug for den.

Hvad koster det

Vælg det medlemskab, der passer dig

Mest valgt

Husstand

500 kr. pr. år

For husstande, der ejer eller lejer en bolig med fjernvarme fra SONFOR på Nordals – eller som er tilmeldt eller forpligtet til at få det.

Støttemedlem

250 kr. pr. år

For dig, der ikke selv har fjernvarme fra SONFOR, men vil støtte sagen.

Virksomhed

2.500 kr. pr. år

For virksomheder med fjernvarme fra SONFOR på Nordals.

Godt at vide

  • Indmeldelsesgebyret dækker det første års kontingent. Melder du dig ind i 2026, gælder det til og med 31. december 2027.
  • Derefter betaler du kontingent for hvert kalenderår.
  • Generalforsamlingen kan beslutte ekstraordinære bidrag, fx til advokatbistand eller retssager. Du får altid 7 dage til at melde dig ud, hvis du ikke vil betale.
  • Udmeldelse sker skriftligt til bestyrelsen senest 31. oktober. Betalt gebyr og kontingent refunderes ikke.

Tilmelding

Sådan melder du dig ind

  1. 1

    Udfyld formularen med dine oplysninger og vælg medlemskab.

  2. 2

    Du får straks en e-mail, der bekræfter, at vi har modtaget din tilmelding.

  3. 3

    Inden for 1–3 dage sender vi din endelige tilmelding med betaling til foreningen. Når du har betalt, er du medlem.

Vil du give et ekstra bidrag?

Alle bidrag hjælper, også ud over kontingentet. Skriv til os på info@ffna.dk, hvis du vil give et støttebidrag.

Tilmeld dig her

Erklæringer

Når jeg sender denne tilmelding, erklærer jeg:

  • at jeg/vi kender foreningens vedtægter vedtaget 24. september 2026, og at foreningen ledes af en medlemsvalgt bestyrelse
  • at jeg/vi er enige i foreningens formål
  • at jeg/vi opfylder betingelserne for at blive medlem af foreningen
  • at jeg/vi ved, at der skal indbetales et indmeldelsesgebyr for at blive medlem
  • at jeg/vi ved, at der kan opkræves kontingent for fremtidigt medlemskab
  • at jeg/vi ved, at foreningen har valgt DreistStorgaard Advokater A/S til at rådgive og repræsentere foreningen
  • at jeg/vi ved, at DreistStorgaard Advokater A/S rådgiver foreningen og ikke foreningens medlemmer hver for sig
  • at jeg/vi giver samtykke til behandling af personoplysninger, som beskrevet nedenfor

Der kan afgives én tilmelding pr. ejendom eller interesseret person. Medlemskabet er først opnået, når beløbet er indbetalt.

Samtykke til databehandling

Som led i mit medlemskab af Fair Fjernvarme Nordals giver jeg mit udtrykkelige og frivillige samtykke til, at foreningen må behandle mine personoplysninger i forbindelse med medlemskabet og opfyldelsen af foreningens formål.

Foreningen må behandle disse oplysninger: navn, adresse, e-mail, telefonnummer, bankkonto- og betalingsoplysninger, oplysninger om boligforhold, kontraktforhold med SONFOR Varme A/S og Sønderborg Kommune og kommunens virksomheder og leverandører, fjernvarmeforhold samt forsikringsoplysninger (herunder oplysninger, der er nødvendige for at søge fri proces og retshjælp).

Oplysningerne opbevares, så længe det er nødvendigt for at opfylde formålet eller for at overholde gældende lovgivning. Derefter slettes eller anonymiseres de.

Jeg kan til enhver tid trække mit samtykke tilbage ved at give foreningen besked. En tilbagetrækning påvirker ikke lovligheden af den behandling, der er sket før tilbagetrækningen. Læs mere i vores privatlivspolitik.

Jeg er indforstået med, at foreningen kan dele mine oplysninger med DreistStorgaard Advokater A/S eller en anden advokatvirksomhed, som foreningen udpeger, hvis det er nødvendigt for at opfylde formålet, og i det omfang det sker i overensstemmelse med lovgivningen.

Jeg kan klage over behandlingen af mine oplysninger til foreningen eller til Datatilsynet.

    Vælg medlemskab
    Ejer eller lejer du boligen?
    Din fjernvarmestatus

    Der kan afgives én tilmelding pr. ejendom eller interesseret person. Du kan klage over behandlingen af dine oplysninger til foreningen eller til Datatilsynet.