Sagen
Sagen – et overblik
Fra de første prisstigninger til i dag: her er hele forløbet i fjernvarmesagen på Nordals samlet ét sted – SONFORs beslutninger, kommunens rolle og borgernes reaktion.
Tidslinje
Hele forløbet
Her har vi samlet de vigtigste begivenheder i sagen i kronologisk rækkefølge. Tidslinjen opdateres løbende, efterhånden som sagen udvikler sig.
- 2025
27. juni
SONFOR varsler prisstigning
De faste afgifter stiger kraftigt fra 1. oktober 2025.
30. juni
Facebook-gruppen oprettes
Søren Østergaard opretter gruppen “STOP fjernvarmepriserne på Nordals”.
1. juli
SONFOR inviterer til møde med 3–4 repræsentanter
SONFOR sender gruppens stifter en invitation til et møde med 3–4 repræsentanter for gruppen. Allerede efter et døgn har gruppen 450 medlemmer.
450 medlemmer
2. juli
Nej tak til et lukket repræsentantmøde
Efter at have vendt det med flere andre utilfredse forbrugere afviser Søren invitationen og opfordrer i stedet SONFOR til at holde et åbent kundemøde for alle.
714 medlemmer
4. juli
Frivillige efterlyses til en faktagruppe
Der skal graves i tallene bag priserne, og medlemmerne opfordres til at melde sig.
16. juli
Gravergruppen stiftes
Syv medlemmer går i gang med at gennemgå tal og dokumenter – og flere inviteres med.
17. juli
Gruppen runder 1.200 medlemmer
1.200 medlemmer
30. juli
SONFOR inviterer til kundemøde
SONFOR indbyder alle fjernvarmekunder til et kundemøde. Interessen er så massiv, at mødet må flyttes fra Halmværket til Nordals Idrætscenter.
14. august
Kundemødet afholdes
Op mod 1.000 fjernvarmekunder var tilmeldt SONFORs kundemøde i Nordals Idrætscenter – et møde med flere spørgsmål end svar.
17. august
1.800 i STOP-gruppen
1.800 medlemmer
23. september
Gruppen runder 2.000 medlemmer
2.000 medlemmer
24. september
Fusionsundersøgelse igangsættes
Et enigt byråd i Sønderborg Kommune beslutter at undersøge en mulig sammenlægning af SONFOR Varme og Sønderborg Varme.
7. oktober
SONFOR: Økonomien er forbedret
Kun få dage efter prisstigningen melder SONFOR, at underdækningen kan være indhentet allerede ved udgangen af 2025 – et år tidligere end udmeldt. Forklaringen er bl.a. ny finansiering og at varmepumpen nu er i drift.
21. oktober
Vælgermøde i Svenstrup - 150 borger deltog
Fjernvarmen bliver et emne i valgkampen op til kommunalvalget. Gravergruppen inviteret til Vælgermøde i E Saft i svenstrup og var det største vælgermøde i regionen, i følge DRsyd
31. oktober
SONFOR sænker den variable takst for 2026
Den variable pris sænkes fra 887,50 til 845 kr. pr. MWh, mens de faste bidrag fastholdes. Et standardhus sparer knap 600 kr. om året – efter en stigning på 281 kr. om måneden fra oktober 2025.
14. november
SONFOR lover 2,6 mio. kr. retur til kunderne
Efter kritik af prisstigningerne lover SONFOR, at 2,6 mio. kr. i overdækning skal sendes retur til varmekunderne på Nordals i løbet af andet kvartal 2026.
- 2026
20.–24. februar
Fusionsundersøgelsen går i gang
SONFOR og Sønderborg Varme melder, at planen er på plads, og sætter fase 1 af forundersøgelsen i gang med en fælles styregruppe fra de to selskaber og kommunen. Modellen er, at SONFOR Varme bliver en del af Sønderborg Varme og dermed forbrugerejet. De første resultater ventes inden sommeren.
26. maj
SONFORs generalforsamling: 2,6 mio. kr. bliver ikke sendt retur
På generalforsamlingen meddeler bestyrelsen, at de lovede 2,6 mio. kr. alligevel ikke bliver sendt retur til kunderne.
29. juni
Fusionsundersøgelsen udskydes til 2027
Forundersøgelsen af en mulig sammenlægning med Sønderborg Varme forlænges med et halvt år. Et samlet beslutningsgrundlag ventes først i begyndelsen af 2027.
24. september
Fair Fjernvarme Nordals stiftes
Vedtægterne vedtages, og den første bestyrelse vælges på den stiftende generalforsamling.